”Hej, vil du købe denne æske chokolade ?! ”
Sådan bliver vi heldigvis sjældent mødt, når vi træder ind af døren i et stormagasin eller i en butik. Hvis det skete, ville vi føle os overrumplet og muligvis irriteret over den måde sælgeren henvender sig til os på.
Det er for direkte. For upersonligt. For koldt.
Inden vi køber noget har vi brug for at blive varmet op, uanset om det foregår i den fysiske verden eller online.
Og det gælder også, når du vil sælge noget.
Når du vil sælge dit produkt eller ydelse er det nødvendigt at starte med at skabe en relation til din kunde – her er 3 steps, der varmer din kunde op:
Step 1 – skab nysgerrighed omkring dit produkt (hvorfor og hvordan er det specielt og passer til kunden?)
Step 2 – giv viden om produktet og fortæl hvordan det skaber værdi for din kunde i deres hverdag, liv eller forretning.
Step 3 – tilbyd en (kampagne-)pris, i en begrænset periode, som kunden kan overskue at forpligte sig til og kan se fordele i.
Hvorfor er det nødvendigt?
Fordi inden vi køber noget vil vi vide mere, prøve det af og se om det passer til os – først derefter er vi klar til at overveje et køb.
Smagsprøver giver os mulighed for at overveje om der er et match, og og hjælper din kunde med at finde ud af, om matchet er værd at prøve kræfter med.
Og hvad med den dér chokoladeæske – hvordan får sælgeren solgt den til os? (du har sikkert prøvet det..)
- Hun tilbyder smagsprøver og fortæller for eksempel at chokoladen er lavet på naturlige ingredienser og har en fyldigere smag end andre chokolader og derfor mætter mere (step 1).
- Hun fortæller en historie om, at chokoladen er lokalt produceret på økologiske råvarer og uden tilsætningsstoffer, som gør chokoladen sundere og nemmere at fordøje, og at æsken er lavet i forskellige størrelser, så du kan vælge det, der passer til dit behov (step 2).
- Hun giver dig et tilbud, som kun kan fås til en særlig pris i en begrænset periode, og fortæller, at du med garanti vil have en ny og anderledes oplevelse ved at købe netop dén chokolade (step 3).
Et voila! Når du giver dig tid til at introducere dit produkt, vil din kunde med større sandsynlighed give sig tid til at overveje et køb. Giv smagsprøver og tilbyd småbidder – det øger dit salg.
XO
Alexandra