Om Alexandra

HeartCraft

Må jeg tage dig med på en rejse?

En rejse, som jeg selv har været på mange gange, og som hver gang har fået mig tilbage til det, som jeg inderst inde ved er det rigtige. For min virksomhed. For mine kunder. For mig. En rejse, der gør, at jeg kan tilbyde det bedste af mig selv, være tro mod mig selv, og gøre den forskel, jeg drømmer om.

Soloselvstændiges hverdag

Som soloselvstændige eller ejere af små virksomheder er vi vant til at være meget alene. Vores beslutninger, mission og virksomhed er 100% afhængig af os. Når det går skidt, føles det ekstra hårdt, og når det går godt, føles det helt ubeskriveligt godt, og det er med til at gøre vores hverdag lidt sort-hvid, fordi vi står og jonglerer med alt selv og det kan føles som om, der ikke er langt fra godt til skidt og omvendt. Alt det vi drømmer om og arbejder henimod ligger i vores egne hænder.

Bliv verdensmester i at lytte til dig selv

Derfor er det vigtigt, at vi er verdensmestre i at lytte til os selv, fordi vi netop har mange kasketter og opgaver og roller i løbet af en dag. Og det er nemt at blive påvirket af det ”alle andre” gør, siger og mener, specielt når man ikke har en håndfuld fortrolige kolleger ved hånden, der kender vores situation og virksomhed godt, og som vi dagligt kan sparre med. Og hvis du ligesom mig har været selvstændig i nogle år, har du også fundet ud af, at vi ikke bare kan kopiere det andre gør for at få succes. Vi er nødt til at have os selv med på rejsen, stille os selv de rigtige spørgsmål, lytte til svarene og lægge en plan for, hvordan vi kan arbejde henimod det, der både føles rigtigt – mens vi samtidigt sørger for at tingene løber rundt, vi har kunder og tjener penge.

Jeg har heller ikke altid været god til det

At blive verdensmester i at lytte til sig selv kræver øvelse. Jeg har ikke altid været god til det, når omverden støjer meget, bliver jeg også revet med – smarte kurser, poppede seminarer, hurtige hacks og kvikke genveje kan være lokkende. Desværre ender man altid med at stå alene med tingene i en blindgyde uden at være kommet meget længere. Og jeg har mærket hver gang, at hvis jeg ikke kommer tilbage til min egen kerne og mærker efter om det er det rigtige for mig, så begynder jeg at miste sig selv undervejs og bruger energi på ting, der ikke giver mening eller er holdbare i forhold til den jeg er, og det jeg tilbyder.

Du står ikke alene med de tanker, oplevelser og erfaringer

Derfor fik jeg ideen om at udvikle en proces, hvor jeg hjælper dig med at finde dig selv, og hvad du vil med din fremtid, og bruge alt det til at nå dine mål og gøre en forskel for de mennesker, du helst vil arbejde sammen med. Så du fremover træffer beslutninger, der også kommer fra hjertet (og ikke kun hovedet eller en frygt for fremtiden) og som føles rigtige – og måske også lidt skræmmende. Og det bedste ved det hele – du kommer ikke til at stå alene med tingene, jeg støtter dig hele vejen igennem.

HeartCraft – er en rejse, hvor vi følger en struktureret proces, hvor du med min hjælp når dybt ind i dig selv for at nå nye højder med dit brand og din virksomhed. Hvis du kan nikke genkendende til meget af det, du lige har læst, så er du klar til at tage med på denne rejse og gå efter dine drømme. Jeg står ved din side og støtter dig hele vejen igennem. På den anden side står din nye virkelighed, som venter på at blive udfoldet af dig og transformere dig og din virksomhed.